twh-joyce.dk © 2008                    

 

 

FAQ

 

Q: Hvorfor har Tennessee Walkeren anderledes gangarter?

A: Da man krydsede forskellige racer i forsøget på at fremavle en hest med godt sind og bløde gangarter, havde flere af dem ekstra gangarter som tølt og pas og af en ikke kendt grund, udviklede en hingst ved navn Allan pludselig den walk vi kender fra Walkeren i dag. Der blev avlet videre på ham og det viste sig, at han gav gangen videre til hans afkom...

 

Q: Hvad er "Big Lick"?

A: Big Lick er navnet på den gren af TWH shows, hvor hestene tvinges til at gå med ekstremt højt forbensløft og stor overtræden med bagbenene. Det er skadeligt for hesten, og mange Big Lick heste går omkuld under træningen på grund af de ekstreme vinkler de tvinges til at gå i. Det er en voldsom belastning.

Se nedenstående spørgsmål...

 

Q: Hvorfor ser vi nogen Walkere som går på store sko og nærmest "sidder ned" når de går? Som dette: http://www.youtube.com/watch?v=wuqN9n4RF4Y

A: Desværre for denne dejlige race, kom det i 1950'erne på mode at have en hest med ekstremt benløft og overtrædning. Udfra dette udsprang Big Lick ligaen. For at få hestene til at løfte forbenene højere og træde langt ind under sig med bagbenene, satte man meget tunge og høje sko på forbenene og somme tider også tunge sko på bagbenene. Dette gør så, at hestene ikke kan komme på fold da de vil smide skoene, og de slider meget - og forkert - på deres sener, led og knogler.

Alt dette for at fremtvinge noget der for hesten er helt unaturligt!

Derudover bruges der kæder om koderne for at yderligere øge benløft (kæderne generer hesten når den bevæger sig) og nogle går endda så vidt som til at bruge syre eller andre væsker/cremer til at genere hestens ben.

 

Q: Er det rigtigt, at Tennessee Walkeren modner hurtigere og det derfor er okay at tilride dem meget tidligt?

A: Nej, det er ikke rigtigt. De vokser på akkurat samme måde som alle andre heste og bør ikke blive redet til før de er i hvert fald 3 år gamle, og måske senere, afhængigt af deres udvikling. I USA tilrider man dem meget tidligt, helt ned til 1½ år gamle og det er en utrolig stor belastning! I sidste ende betyder det at hesten, selvom racen måske bliver ældre end andre showheste, ikke lever så længe som den kunne, hvis der var blevet taget hensyn til dem fra starten af!

Uanset race, er en hest aldrig så udviklet som 1½ -2 årig, at den kan holde til tildridning så tidligt!

 

Q: Hvorfor går nogen amerikanske Tennessee Walkere med halen i vejret hele tiden og hvorfor er den bøjet så mærkeligt?

A: Igen er det mode det hele handler om. Til shows skal hesten bære halen højt og der er 2 metoder til at opnå den, indenfor shows, ønskede haleholdning:

- Operation af halen, hvor man simpelthen ødelægger hestens naturlige måde at bevæge halen på.

- En kunstig hale, som sættes ovenpå den naturlige hale. Dette er den hestevenlige måde at gøre det på. Ingen af delene praktiseres i Europa, det er kun i USA og hos Big Lick hestene.

Her ses en amerikansk hest med den ønskede haleposition:

http://www.breedersguide.com/images/Walking%20Horse%20COVER%2006.JPG

 

Q: Hvilken stil rides på Tennessee Walkere?

A: De fleste rider Tennessee stilen, som faktisk er et sted midt imellem engelsk og western. Man kan dog også ride 100 % western på en Tennessee Walker, men engelsk er sværere, da hesten nikker med hovedet i takt med sine skridt, og man derfor ikke kan få den ønskede tøjlekontakt. Ikke at det ikke kan lade sig gøre, men racen egner sig bedre til western eller Tennessee stilen.

 

Q: Kan en Tennessee Walker trave?

A: Ja det kan de, men nogle eksemplarer viser aldrig traven. Det er meget forskellige fra eksemplar til eksemplar, hvilken gangart de foretrækker. Nogle Walkere traver meget, og man skal kæmpe for at finde og bibeholde deres walk, mens andre bare walker derud af og ellers går pas. Disse har oftest meget svært ved traven og viser den måske kun en meget sjælden gang.

 

Q: Kan TWH'en springe?

A: Ja det kan de ligesom alle andre racer, men en godt trænet Walker går meget afslappet, hvilket er en betingelse for en god walk. For en springhest er en vis spænding nødvendig, så selvom en TWH godt kan springe, bliver den aldrig rigtig god, medmindre man lægger træningsstilen og -målet om til springning.

 

Q: Hvad kan man starte på TWH'en herhjemme?

A: I Danmark kan man starte nogle åbne western klasser, hvis man kan kommer overens med stævnearrangører og dommere med hensyn til at man sandsynligvis ikke traver, men walker i stedet.

Derudover kan man starte distance stævner, hvilket racen egner sig godt til. Deres oprindelige funktion var jo transportmiddel for rige plantageejere, der red langt og længe hver dag for at tjekke plantagerne.

Hvis målet er at komme til en rigtigt TWH stævne skal man mindst til Tyskland.


Q: Skal man bruge specielt udstyr på en TWH?

A: Nej ikke nødvendigvis. Hvis man vil starte rigtige shows på sin Walker skal man dog ud og investere i korrekt udstyr, men til hverdag og i træningen, kan hvad som helst bruges.

Dog skal man være opmærksom på, at TWH'en har en forholdsvis kort ryg og for at få en god bagpartsaktion i walken, må man ikke bruge en westernsadel med firkantet skirt. Roundskirt er langt det bedste, da det bagerste af sadlen ellers prikker hesten i flanken/hoften.

 

Round skirt på   westernsadel >


Q: Hvorfor rider man med så store bid, på en TWH?

A: Fordi TWH'en nikker med hovedet i takt med deres skridt, er det ikke muligt at holde tæt tøjlekontakt. Det ville forårsage en masse ryk i hestens mund, hvilket så ville gøre hesten øm i munden og siden hen vil den simpelthen blive "døv" for bidet.

I stedet rider vi med større bid, hvor hesten kan mærke vores signaler selvom tøjlerne er løse. På den måde kan vi stadig bruge tøjlerne som signalmiddel, men hesten bliver ikke rykket i munden.

 

< Et Myler Bit, som mange TWH folk bruger til deres heste.

 

 

www.naturalwalkinghorses.eu