|
Natural Walking Horses
Tennessee Walking Horse blev oprindeligt fremavlet med det formål at bære plantage ejerne rundt på deres plantager, og derfor var kravene at hesten havde behagelige gangarter, og god udholdenhed. Man fik lavet en race der passede til kravene og i 1935 startede registeret for Tennessee Walkeren op.
Desværre for denne dejlige race, kom det i 1950'erne på mode at have en hest med ekstremt benløft og overtrædning. Udfra dette udsprang big lick ligaen. For at få hestene til at løfte forbenene højere og træde langt ind under sig med bagbenene, satte man meget tunge og høje sko på forbenene og somme tider også tunge sko på bagbenene. Dette gør så, at hestene ikke kan komme på fold da de vil smide skoene, og de slider meget og forkert på deres sener, led og knogler.
Alt dette for at fremtvinge noget der for hesten er helt unaturligt!
Derudover bruges der kæder om koderne for at yderligere øge benløft (kæderne generer hesten når den bevæger sig) og nogle går endda så vidt som til at bruge syre eller andre væsker/cremer til at genere hestens ben.
Se evt. her:
http://en.wikipedia.org/wiki/Tennessee_Walking_Horse
Nederst er afsnit om Big Lick, store sko/kæder og soring, som er påførsel af skadelige væsker eller cremer på koden og ballen, hvorefter der, i nogle tilfælde, pakkes plastic om, for at øge virkningen. Meget smertefuldt for hesten!
Dette praktiseres (heldigvis) kun i USA, og jeg er meget imod denne grusomme mishandling!
Tit bliver jeg mødt med kommentarer som: "Ej, er det ikke den race der ligner en handikappet kylling når den går?" og det er endda blevet nævnt til mig, at racen burde forbydes for det var da en frygtelig race!
Hver gang bliver jeg gal på amerikanerne, og hvem end den forskruede person var, som fandt på det her?!
I stedet har jeg valgt at støtte op om Natural Walking Horses, som er en gruppe af mennesker der går ind for den naturlige Tennessee Walker og tror på, at den naturlige walk er 1000 gange smukkere end de unaturlige showgangarter der fremprovokeres hos nogle trænere i USA.

Min pointe:
- Tennessee Walkeren er IKKE avlet til at gå show, men til at være en god og alsidig ride- og/eller kørehest!
- Alle TWH ejere i DK og 99 % af dem i Europa afskyer amerikanernes måde at ride Walker og støtter 100 % Natural Walking Horses!
Læs mere om Natural Walking Horse's principper og meninger på www.naturalwalkinghorses.eu
|