|
Om mig
Hele mit liv har jeg elsket dyr. Påvirket af min far, som selv er hesteelsker, har jeg udviklet en særlig svaghed for heste og jeg har haft min egen hest siden 1996.
Min far har haft et kvæglandbrug med jerseykøer og jeg har altid været med i stalden, så jeg valgte senere at uddanne mig som landmand og kan nu kalde mig "faglært landmand med kvæg som speciale". Jeg nåede at arbejde med køer deltids (efter skole) i 5 år og fuldtids i 4 år inden jeg stoppede i februar 2008. Helbredet holdt uheldigvis ikke rigtig til det, og nu er jeg igang med uddannelsen til jordbrugsteknolog på miljø og natur linien. Hvis alt går vel er jeg færdig d. 1. juli 2010.
Min historie med hestene ser således ud: 1986 - Blev født i en familie der altid har haft hest, for det meste Jydske heste, men også pinto og en enkelt traver eller to i tidens løb. 1996 - Købte min dejlige Haflinger, Notabene. 1996 - Startede til ridning på Aalestrup rideklub. 1996 - Skiftede til Rideklubben Birken.
2000 - Nielsminde Ridelejr, red på Oldenborgeren Prins. 2002 - Nielsminde Ridelejr, red på Oldenborgeren Prins. 2002 - Stoppede på Birken til sommerferien, pga. at jeg skulle på efterskole. 2002/2003 - På Thorsgaard Efterskole med Nota. 2003 - Stævne, LX dressur, med Nota på rideklubben Birken. 2003 - Nielsminde Ridelejr, red på Oldenborgeren Prins. 2003 - Malling Landbrugsskole med Nota. 2007 - På rideferie/kursus i TWH-ridning i Tyskland. 2007 - Købte min TWH Joyce d. 5/7.
2008 - Igen TWH-rideferie/kursus i Tyskland. 2008 - Sendte Joyce i træning/udstationering i Tyskland. 2009 - TWH rideferie/kursus i Tyskland - undervisning på Joyce.
2009 - Joyce bedækket med Blackwidow's Blue Venom.
2010 - miniferie i Tyskland 3. - 6. april.
2010 - 24. april blev Sparkling Blue Nell født.
2010 - Joyce bedækket med Cloudchaser's Mr. Sugar.
Andre interesser:
En af mine store interesser er fotografering. Jeg fotograferer mest dyr, men indimellem bliver det da også til andre ting. Når jeg fotograferer går jeg under navnet Joveno Foto, og min fotohjemmeside kan ses her.
Lige siden jeg var lille har jeg elsket at tegne. I starten var det alle dyr, men efterhånden som jeg blev lidt ældre begyndte jeg at specialisere i hestetegninger. Nu laver jeg lidt af hvert, men stadig mest heste.
Jeg tegner dog også hunde, mennesker og lidt i mangastil.
Jeg er for et par år siden begyndt at tegne på bestilling. Det er ikke på nogen måde noget jeg tjener på, men gør det udelukkende fordi jeg elsker at svinge blyanten og se mit motiv gå fra skitsestreger til den færdige tegning. Jeg opdager noget nyt hver gang jeg tegner og lærer hen ad vejen...
|